Brug byen til alt det du elsker, og kom hjem til en lejlighed ved vandets ro.
En udsigt der aldrig står stille
Bo med vand til alle sider og en udsigt der skifter med vejret og årstiderne. Solopgange over bugten, vandsport i kanalerne, gamle historiske facader, trætoppe der skifter kulør i gårdhaven og en følelse af frihed, når du betragter udsigten fra din egen altan eller taghaven på toppen af Mejlbryggen.
Mejlbryggen ligger ideelt placeret få minutter fra midtbyen, tæt på spisesteder, lystbådehavn, havnebad og grønne åndehuller. Yderst ligger Aarhusbugtens smukke horisont og inderst grønne parkområder, små legezoner og gangstier langs vandet.
Få pulsen op i vandkanten
På Aarhus Ø får du rig mulighed for at dyrke vandsport eller andre udendørs aktiviteter. Start dagen med en løbetur langs havnefronten, nyd et dyp i havnebadet eller meld dig ind i kajakklubben. Mejlbryggens maritime beliggenhed lægger op til en aktiv livsstil med masser af muligheder i gåafstand fra din bolig.